Familiesiden

Anne har nok mest koncentreret sig om hvordan livet ville komme til at forme sig efter sin 'Brexit'. Sygeplejerske siden 1976, og endegyldigt farvel fra livet i den hvide kittel pr. 31. august. Det er mange år i faget, og heldigvis mange gode år, ikke mindst de sidste i Roskilde, der dårligt kunne have været bedre. En fantastisk dejlig afdeling, og en god ledelse, der forstod, hvad god ledelse var - og var værd. De så heldigvis også potentialet i Anne, og derfor var det en situation, der kun skabte vindere!. Anne fik en kæmpe buket verbale 'roser' med på vejen, og ikke et øje var tørt. Det førte da også til, at hun siden sin afsked, har haft adskillige vagter på afdelingen, og nydt det. Karrierestoppet kommer dog også Hannibal og Theodor (og ikke mindst deres mor og far) til gode. Anne er tit på Østerbro for at hjælpe den travle børnefamilie med dit og dat og stort og småt, og har ofte farmors hjemmelavede frikadeller, svensk pølseret eller lignende og populære børneretter med i tasken, sammen med en spand Ajax! Keder sig aldrig på Strandboulevarden 33, men hun nyder det!

Som det ses på billedet, så blev der dog også tid til at komme med mig i byen. Jeg holdt et kursusindlæg på 20 minutter på Sørup Herregård fredag før Pinse, og betalingen var en aften og overnatning med alt betalt. Dejlig vin, og da der også var hyret en proffesionel drinkmager, så blev det også til adskillige Mojito's. Og vejret var i den grad med os, så middagen blev nydt på terrassen, og resten af aftenen til god underholdning og dansemusik.

Anne fyldte 65 år den 26. juli, og fik nu titel af pensionist. Planen var egentlig, at det skulle fejres på dagen med hele familien, men flere af hendes søskende, og Aase og Torben havde den frækhed at holde ferie, så i stedet blev det til en hyggelig middag med Pernille, Martin, Hannibal og Theodor, og en solnedgangstur med kaffe og kage på Kirsebærholmen. Og så kunne Ollie også deltage, og tumle rundt på golfbanen. Det var samtidig en rigtig smuk aften, så bedre kunne det næsten ikke gøres.

Det er ikke meningen, at nogen skal snydes for at komme til fødselsdag, men indtil videre, så er alle planer udskudt til der er sommer i luften, og så må vi om det ikke kan lykkes at tromme familien sammen, ikke mindst hvis de får det at vide i god tid.

Mette har haft et mentalt og arbejdsmæssigt hårdt år, i alt fald set fra hendes fars og mors stol! Det var lidt af en mavepuster, da hendes PhD-afhandling blev vejet og fundet for let, kort før datoen for hendes forsvar oprandt. Problemformuleringen var for omfattende, og specielt den engelske bedømmer hæftede sig ved, at Mettes diskussion ikke var i tråd med de normer, som man i engelsk tradition mener at den retoriske norm skal følge. Det kan Mette forklare meget bedre og mere præcist end mig, men summa summarum var, at Mette praktisk taget skulle starte forfra, om ikke på bar bund, så dog fra et rimeligt tomt dansegulv. Mette fik ny vejleder, spidsede blyanten, og tog boksehandskerne på. På langt under den halve tid fik hun skrevet en ny afhandling (startede med at skære sin problemformulering til), og den blev indleveret primo oktober. Alt tegnede fornuftigt, men uheldene var ikke slut endnu. Først meldte den danske bedømmer sig syg, og senere fulgte den engelske trop, så 2 ud af 3 censorer er nye, og det i yderste time. Datoen for forsvaret er derfor tilsvarende rykket, og ligger pt. sidst i januer. Træls og udmattende. Vi krydser fingre og håber, at vi har set det sidste problem glide forbi, og at det nu går glat mod målet.

Mette er nu i gang med at søge job. Der er mange opslag, men trods en del interviews, så er det endnu ikke lykkedes at komme ind i det forjættede land. Mette er rimeligt åben, geografisk set, og har faktisk søgt over det meste af landet. Er også åben overfor et barselsvikariat, hvis det måtte vise sig. Vigtigt, bare at få foden indenfor, og komme i gang.

Mette har heldigvis haft tid til også at komme på 'rekreation' i Holbæk, og blive vartet lidt op, og få sovet ud. Og så er der jo også den lille hund, der trækker! Elsker, når Mette kommer og hygger, og elsker at gå tur og lege med Mette. Og heldigvis er det gensidigt!

Pernille, Martin og drengene har også haft et turbulent år, men heldigvis på den positive måde. De voksne har fundet glæden ved hinanden igen, og det har ført mange ting med sig. Først blev de enige om at flytte sammen igen. Det blev så i Martins lejlighed, der hurtigt viste sig at være for trang. Ergo, nyt måtte der til, og Pernille lagde energi og 'jeg-tager-ikke-et-nej-for-et-nej' attituden på, og pludselig var den der. En stor, flot lejlighed på Strandboulevarden med altan. Dyr nok, men alligevel en del, der skal ændres, hvilket er endnu et projekt for den travle og arbejdsomme familie. Martins lejlighed indgik i købet, og Pernilles blev solgt til hendes kusine. Hannibal og Theodor har fået hver deres værelse, så det er perfekt. Martin har også fået nyt job. Blev af sin chef i Egmont opfordret til at søge en CFO-stilling i Egmonts datterselskab, Patchwork, der er et reklamebureau beliggende på Østerbro med filialer i de øvrige nordiske hovedstæder. Her sidder Martin nu, og de udfordringer han savnede, dem har han hænderne fulde af nu :o)

Og så har Martin friet - og fået JA! Bryllupsdatoen endnu ukendt!

Hannibal og Theodor udvikler sig hele tiden. Dejligt at følge, men svært at følge med! Theodor er holdt op med at spille fodbold. Nu går han i klub efter skoletid, og spiller badminton i KBK sammen med Hannibal. Det har de det sjovere med end med fodbold. Theodor fyldte 10 år den 5. september, og gaven var en tur for hele familien til Madeira (Madeira lufthavn er omdøbt til Ronaldo Airport), og derefter til Madrid og Bernabeu, hvor de fra VIP-pladser oplevede Real Madrid og idolet, Ronaldo. SÅ STORT!