Årets ferier

2017 har budt på flere mindre ferier. Selvom de har været af kortere varighed, så har de alle været utrolig vellykkede, og opfyldte, i alt fald mit, behov. Jeg har det stadig svært ved at være væk fra Ollie i længere tid af gangen.

Første udlandstur gik til Italien, hvor vi sammen med Betty og John oplevede det årlige og legendariske karneval sidst i februar måned. Vi startede i Verona. Så karnevalsoptoget, hvorefter turen gik mod hotellet, der lå på kajkanten i Chioggia, en god times sejlads fra Venedig, på tværs af lagunen. Spændende lille autentisk fiskerby med et fantastisk fiskemarked. Dagen efter sejlede vi på tværs af lagunen til Murano og Burano - glasværksted og laguneby med huse i mange forskellige farver. Begunstiget af sol, men også en kølig og skarp vind fra det kolde nord. Søndag stod på heldagstur til Venedig, hvor karnevallet kulminerede, og hvor vinderne i mange forskellige udklædningskategorier blev kåret. Der deltager udklædte mennesker fra stort set hele verden, og det er ikke småpenge, der bruges på kostumerne. Fantastisk oplevelse, men samtidig et tilløbsstykke, der sagtens kan matche Times Square nytårsaften. Som 'sild i en tønde' er en meget dækkende beskrivelse! Men solen skinnede, og hvis man bare søgte lidt væk fra Markuspladsn og Rialtobroen, så var der områder, der lignede sig selv og Venedig. Mandag gik turen tilbage til København, dog først efter en halv dag i Milano, hvor vi lige kunne nå La Scala operaen og domkirken, desværre kun udefra, grundet tidspres og lang kø.

Turen var arrangeret af Best Travel, og bortset fra lidt for lange transportafstande og tid - både med bus og med båd - så var det pengene værd. Det skyldtes nu også i høj grad det gode selskab. Det var dejligt, og dejligt afslappende, at være sammen med Betty og John. Berejste, belevne, 'drikfældige', madelskende og livsnydere - lige noget for os, og må gerne gentages :o)

En tur til Begur er en kur, der dur, hvis du er forårstræt og sur :o)

Lige efter Påske fløj vi til Barcelona. Landede over midnat og hentede vores lejede bil hos Firefly (sidste gang vi lejer hos dem!). Vi kørte af øde veje nordpå til Begur, og landede ud på natten til en sen tapas hos tålmodige værtsfolk. Næste morgen blev vi vækket af solen, der steg stor, gul og skinnende op af Middelhavet på en skyfri himmel. Pragtfuld start på dagen, og væk var trætheden. Det blev starten på nogle skønne feriedage, og Aase og Torben fik vist os Begur og nærområdet med flere autentiske og idylliske middelalderbyer. Smukt beliggende småbyer gemt i hver sin bugt. Dejlige spadsereture i skov og på klipper. En tur til Girona med sin fantastiske, berømte og højt beliggende katedral, ja, selv en runde golf fik vi presset ind, kombineret med adskillige gode måltider i byen. Stort udvalg af restauranter, og med en høj kvalitet og lave priser, så er det i sandhed en kombination, der tiltaler en madglad og fornæret holbækker :o) Vejret var ikke helt med os. Ingen regn, men et par af dagene var vinden mere skarp og kølig, end vi havde drømt om. Det kan dog på ingen måde ødelægge indtrykket af en dejlig ferie, og vi nød Aase og Torbens lejlighed, gæstfrihed og selskab, og forstår nu bedre, hvorfor ikke mindst Torben har en stille drøm om at blive udlandsdansker. På alle måder et lille Paradis!

Marianne og Torben var som sædvanlig, fristes man til at sige, draget til Sydfrankrig, til Maubec ved den nordlige fod af Luberon-bjergene, og som vanligt, indlogeret sig i 'Karen', en dejlig feriebolig, som vi også har været gæster i et utal af gange. Skønt feriekompleks med mange forskellige lejlighedstyper, indrettet i en gammel fransk gård. Roligt og afslappende. Vi havde kun 3 fulde dage i 'Karen', og det var selvfølgelig alt for lidt, men sådan blev det! Problematisk var det også, at jeg valgte at prøve Easy-Jets relativt nye rute til Lyon, i stedet for den sædvanlige rejserute via Nice. Syntes egentlig, at afgangen til Lyon (der var klart billigere flymæssigt, men hvor gevinsten blev ædt op af dyr billeje!) havde fornuftige afgangstider, men da det så efterfølgende viste sig, at 2 timers forsinkelse (faktisk både ud og hjem) bevirkede, at vi landede over midnat, hvor EuropCars biludlejning lukkede kl. 23:59, så blev det i stedet til en overnatning på lufthavnshotellet. 5 timers søvn i et dejligt værelse, og 100€ fattigere, samt først ankomst til Maubec op ad formiddagen. Surt show, men dejlig modtagelse af Marianne og Torben, og så var alt glemt, og alt ved det gamle. Det blev en miniferie med de sædvanlige ingredienser: klosterbesøg og besøg hos Jean Noel og Caroline, der begge er keramikere, men med hver deres tilgang til opgaverne. Anne handlede igennem, og Marianne og Torben tog sig af transporten af det indkøbte, og fyldte bilen op. Derudover dejlige måltider på terrassen, og varme og hyggelige gåture i byer og på land, omend det vejrmæssigt, lidt på samme måde som i Begur, ikke helt holdt de temperaturer, som man er vante til efter årstiden. Føler mig forfulgt i år! Men, alt i alt, en klasssisk Maubec-ferie og totalt afslappende, ikke mindst samværet med Marianne og Torben.

Sidste aften - en fredag - spiste vi ude. Maubec ligger i dalen uden de store højdeforskelle, men dog med et lille plateau ved foden af bjergkæden. Her spiste vi en autentisk middag på en hyggelig familierestaurant, kun omgivet af lokalbefolkningen, der havde fået samme gode ide.

Vi havde i gennem længere tid talt om at tage en tur til Fanø. Jeg har haft det sådan, at alt det jeg huskede fra min barndoms ferie, det eksisterer ikke længere, og der er restriktioner over alt. Områder, der i 60'erne var øde og ubeboede i klitterne omkring Sønderho, er nu bebyggede med sommerhuse så langt øjet rækker. Klitter og diger er naturbeskyttede, og må mange steder ikke betrædes. Alt for mange biler. Alt for mange mennesker. Slet ikke, som det Fanø, jeg husker og elskede. Og så er Hønen 'Borte med Blæsten' (og tidevandet), mens Sørderho og Ribe, grundet aflejringer af sand, snart vil være landfast. Ligeledes er der ved at danne sig en skstra klitrække ud for de længst forsvundne badehoteller i Fanø Bad. Forunderligt at opleve, når man ikke har været der i mange år. Og alligevel, så længe er det da heller ikke siden!

Nå, ikke mere 'piv'. Nu skulle det være, og det fine ved at være pensionist (Anne) og have fleksible arbejdstider (mig), det er, at når vejrudsigten siger 'sol og vindstille', så er det bare om at komme til tasterne. Booke en bolig, og så af sted! Det blev en lille tur fra lørdag morgen til mandag middag (vi skulle lige nå Fleggård i Süderlügum på vejen hjem), og ikke mindst lørdag var vi begunstiget med det skønneste september-solskinsvej med 22 grader og vindstille. Helt fantastisk, og så er Fanø bare den skønneste plet i Danmark. Ollie havde tilsvarende kronede dage i klitter og på strand, så det bliver ikke sidste gang, vi gør det, men nok sidste gang, at det bliver så forjaget. Bankede på hos familien, men uden gevinst. Måtte nøjes med en kop kaffe og indkøb af 3 Fanø-huer i Arnes Garage.