Når jeg skal se tilbage på sæsonen, er det mest opmuntrende ikke, at jeg igen har været aldeles suveræn til kegletrilleriet og så at sige ikke er blevet truet. Det fortæller scorearket, sam vores forretningsfører uddeler lidt senere, meget klart om. På en spilleaften mindre end nærmeste konkurrent er jeg hele 72 kegler bedre sammenlagt. Derfor skal mit første lille hip til jer være, at nu må I squ ta' jer sammen, så jeg ikke hvert år skal have formandskasketten på. Den kan godt tynge en smule og har velsagtens æren for, at hårtoppen er begyndt at blive lidt tyndere - og en mindre landingsplads toner frem... Næh, opmuntringen er helt klart, at vi er kommet gennem en sæson, hvor vi i sandhed har levet op til vores formålsparagraf: at samles i gode kammeraters selskab, hvor samværet skal overskygge det sportslige. Vi skal utroligt mange år tilbage - mindst halvanden snes af slagsen - for at opleve samme tilslutning. Kun en snes fravær på 13 spilleaftener er uhørt. Og syv spillere har kun haft et enkelt afbud. Det er kraftpedervæltemig stærkt- og vidner om, at I aile sætter kegleklubben højt. Det er bare dejligt. Tak for det - og SKÅL! Læs hele beretningen her!

Har du også mod på Gepetto Klubejers malende og episke beskrivelse af turens forløb - så finder du den her!