Jørgen Ditlev Oluf Møller Jacobsen - det var min far. Han var adoptiv- og enebarn. Signora Engsted - det var min mor, og hun var ud af en søskendeflok på 9, og ægte Sønderhoning. Kun min farmor har jeg reelt kendt, og haft glæde af. Mine øvrige bedsteforældre døde tidligt i min barndom.
Fotografering har altid fyldt meget i familien, ikke mindst i mit liv. Mange billeder er det blevet til, ikke mindst mange dias, men at finde plads til dem alle, eller 'trylle' et godt resultat ud af de gamle sort/hvide billeder og afblegede farvefotos, det er en umulig opgave, så kun et skønsomt udsnit følger.