SKAGEN STRAND FERIECENTER.

En ferie helt på toppen - det er, hvad du kan få, hvis du tager til Skagen! Den ideelle ferie for familier med børn, med hunde, med naturelskere og med hang til vand, sport, leg, friske råvarer, kunst, kultur og frisk luft!

Vi er medejere af en god snes af Skagen Strand Feriecenters 142 huse. Godt nok er investeringen gjort med videresalg for øje, men indtil da, så er det muligt at leje et hus for kortere eller længere ferier. I feriecentret, der ligger i Hulsig, små 12 km. syd for Skagen By, finder du et mindre badeland, en stor sportshal med mulighed for badminton, håndbold og indendørs fodbold, udendørs boldbaner og legepladser, 4 tennisbaner og en restaurant. I forbindelse med receptionen et mini-marked, og mulighed for at bestille morgenbrød. Husene er i flere størrelser og prisklasser, alle generelt veludstyrede, og med wifi og vestvendt terrasse med sol og læ. 800 meter til dejlig østvendt sandstrand. Mulighed for at leje cykler. Kun 5 km. til Råbjerg Mile eller Hvide Klit Golfbane. Toget holder lige udenfor feriecentret. Sidste station før Skagen, og billetten er billligere end parkeringsafgiften i Skagen - og så kan man med sindsro besøge Skagen Bryghus, eller nogen af Skagens mange andre fortrinlige spisesteder - og slå sig løs uden bekymring for at have drukket et glas øl eller vin for meget!

DE KARAKTERISTISKE HUSE

Alle husene i feriebyen er øst/vest-vendte, og fremstår visuelt ensartede - hvidkalkede mursten med røde tegltage. Der er indretningsmæssigt 3 typer: til 4, 5 eller 6-7 personer. De forskellige muligheder fremgår af Skagen Strands hjemmeside, men fælles er køkken/stue i et og et pænt soveværelse for neden. Et mindre for oven, og i de større huse en hems med 2-3 sengepladser. Køkkenet er moderne med opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Vaskemaskine på badeværelset og gulvvarme i de store huse. Fladskærm og musikanlæg. Og der er naturligvis gratis Wi-fi. Der er også ugenert terrasse til huset med bord og liggestole.

FOTOS AF LEJLIGHED OG HUSE
FILM OM FERIECENTRET
FERIECENTRET OG AKTIVITETER

Skagen Strand Feriecenter er for børn og voksne i alle aldre, og med tilbud der dækker stort set alle behov og ønsker for en god ferie. Et utal af sportstilbud: badminton, tennis, hånd- og fodbold, basketball, beachvolley, bordtennis, petanque, minigolf, og så selvfølgelig vandleg! Og vigtigst! Alt er gratis at benytte, når man bor der! Læg dertil de mange mulighder for dejlige vandre- og løberuter og cykleture, samt mulighed for at tage en ridetur i klit og lyng. Mange legepladser og muligheder, og mange børneaktiviteter i skoleferierne. God restaurant med tilbud til alle ganer - og så er din hund også en velkommen gæst, og den vil - det siger Ollie selv - nyde strand og lyng.

AKTIVITETER
OMRÅDET

Fra feriecentrets område går der stik øst en sti rundt om søen og ned til Kattegat og en lækker sandstrand. Klitter og gryder sikrer, at man kan finde læ, og det er i øvrigt muligt at gå på stranden helt ind til Skagen. En tur på ca. 8 km. Godt 5 km. mod vest finder man Råbjerg Mile, og en vej længere sydpå og 5-10 minutters kørsel ligger Hvide Klit Golfbane. Vouchers til greenfee kan købes i receptionen til reduceret pris. En dejlig og velplejet golfbane. Der er også mulighed for at leje cykler, og følge cykelstien gennem lyngplantagen ind til Skagen, måske med stop ved Skøjteløbersøen eller ved 'Den tilsandede Kirke' undervejs. Fantastisk mange muligheder, hvis det er en aktiv ferie, man søger, eller gerne vil glæde sin hund med masser af dufte og oplevelser.

FOTOS FRA OMRÅDET
ALT DET PRAKTISKE

Er du fristet? Så er det bare om at finde kalenderen frem, og få den koordineret med ledige perioder. Sværere er det ikke :o) Turen derop tager fra Holbæk 5 - 5 1/2 time, selvfølgelig afhængig af, hvor mange pauser du har brug for undervejs, og det stort set uanset om du tager over Storebælt eller via Odden-Aarhus. Kan du få en billig færgebillet, så er den rejserute den billigste og den behageligste, syntes vi.

Og hvad koster det så? Det afhænger selvfølgelig helt af antal dage, dage i ugen og tid på året. Find de mange gode tilbud og priser på Skagens Strands hjemmeside - og der er ofte virkelig gode tilbud til meget fordelagtige priser.

SKAGEN STRAND FERIECENTER
EN SIDSTE VIGTIG DETALJE!

I perioder uden for skolernes sommerferie, der kan jeg ofte opnå og tilbyde familie og nære venner en klækkelig rabat, endda helt op til 50% af listeprisen (ikke af tilkøb). Lyder det uimodståeligt, så send mig en mail med oplysning om hvilke dage, vi taler om - ankomst- og afrejsedato - og så vender jeg tilbage med muligheder og pris. Nemmere og billigere kan det ikke gøres! Og du vil nyde det - lyset, duften af hav og klit, og ikke mindst den livgivende og friske luft!

SEND MIG EN MAIL