DET SKAL MAN OPLEVE!

Råbjerg Mile - Danmarks største vandreklit!

3.5 mio. kubikmeter sand! Sandet dækker et område, der svarer til 100 fodboldbaner, og så er sandbunken sine steder 40 meter høj! Imponerende i sig selv, men læg så dertil, at 'klitten' hvert år vandrer ca. 15 m. mod øst, hvilket vil sige, at om højst 200 år, så er hovedvejen til Skagen dækket af sand. Råbjerg Mile ligger kun godt 5 km. fra Skagen Strand Feriecenter, og den skal naturligvis opleves! Et helt unikt naturområde.


Også en Cocker Spaniel er en 'hund' efter at opleve Råbjerg Mile!


Skagen fyr set fra Grenen - og modsat ses søstjerner og stranden ud for Hulsig med Skagen By i det fjerne.


Skagens Kunstmuseer er en sammenslutning af Skagens Museum, Anchers Hus og Drachmanns Hus. Her kan du opleve de berømte Skagensmaleres værker i stemningsfulde og autentiske omgivelser. Selvom du måske ikke er en, der bruger megen tid på museer eller ferniseringer, så er museerne absolut et besøg værd, og godt tidsfordriv. Mærk historiens vingesus, og tag gerne børnene med. Skagens Museem har opgaveark for børn, hvor de udfordres på bedste 'kunst-detektiv-vis', og bliver engageret på en måde, der gør oplevelsen meningsfyldt og interessant.

Og apropos ovenstående maleri af P.S. Krøyer, der portrætterer flere af de kendte Skagens-malere til frokost 1883 i Brøndums Hotel, så ligger hotellet der stadig, midt i Skagen By, som ren nostalgi, men også som en kulinarisk oplevelse. Absolut et besøg værd, ikke mindst hvis man er udstyret med sans for detaljerne, og udstyret med 'smagsgane'.

TILBAGE TIL FORSIDEN

Danmarks nordligste golfbane er 'Hvide Klit', som er en smukt anlagt bane, der snor sig i gennem det smukke landskab og fyrreplantager. Greenfee-ordning med Feriecentret, og som golfspiller, en dejlig oplevelse, udfordring og tidsfordriv. I øvrigt samme restauratør som I Feriecentrets restaurant.